Eksklusivt tøj hitter til småfolk

Stærke designerbrands til børn hitter - nu også i Nordjylland.

I storbyer som New York og London har luksustøj til børn længe været et kendt fænomen, mens Danmark har været lidt bagud på den front. Men ikke længere, det mærker man tydeligt hos den nordjyske web-shop Luksusbaby.

- Vi er selv meget overraskede over, hvor stort behovet for kvalitetstøj til småbørn er, siger Ann-Louise Christine Aasted, indehaver af Luksusbaby i Aalborg.

Efter en tvillingefødsel for halvandet år siden og en stor interesse for mode, valgte hun sidste år, at åbne Luksusbaby med salg af eksklusivt tøj til børn i alderen nul til seks år med base ved postcentret i Aalborg.

Hun havde aldrig drømt om, at firmaet ville blive en levevej.

- Jeg har allerede ansat Birgitte Thomsen og vi har nok, at se til, siger Ann-Louise Christine Aasted, indehaver af Luksusbaby i Aalborg.

Firmaet blev hædret med den eftertragtede pris: "Årets højdespringer" Den blev uddelt for grundig forberedelse og personlighed.


Seneste nyt

fra Nordjylland