Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert om ”ja-tak-tilbud”: - Det sætter den fysiske butik i fare

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Et simpelt ja tak-svar til slagtilbud på Facebook har vist sig at være en guldgrube for de nordjyske forretninger .

Flere butikker har succes med at sælge deres varer på Facebook, men ifølge eksperter skal forretningerne og forbrugerne være forsigtige med den nye form for markedsføring.

Flere forretningsdrivende har med et lille trick knækket koden til at skabe stor omsætning og få flere kunder. Butikkerne lægger de ekstra gode tilbud op på deres Facebook-sider, hvor kunderne så svarer ”'ja tak” til at købe store mængder.

Det er alt lige fra bøffer til kakaomælk, der bliver slået op på Facebook – både til butikkerne og forbrugernes glæde, men ifølge Sanne Dollerup, der er ekstern lektor i strategisk markedsføring på Aalborg Universitet, skal butikkerne være forsigtige med denne form for markedsføring.

- På lang sigt kan det godt blive en udfordring, fordi den fysiske butik kommer til at ligne en webshop for meget. Hvis man udvisker skellet mellem den fysiske butik og en onlinebutik, så kan det have en skadelig effekt på den måde, at forbrugeren ikke ser nogen fordel ved at handle i den fysiske butik, siger Sanne Dollerup.

Hun understreger også, at det som forretning er en dårlig idé, hvis man udelukkende reklamerer med ”ja-tak-tilbud” til sine kunder.

- Hvis man bliver ved med at lave de her ”jatak-tilbud” og kun bygger sine reklamer og sin markedsføring op omkring det, så underminerer det branchen, og det gør, at den fysiske butik kommer i større fare, end den allerede er nu, siger hun.

Sanne Dollerup fortæller også, at der er risiko for, at butikkerne bare bliver et sted, hvor man kommer og afhenter sine varer samtidig med, at man risikerer at opdrage sine kunder til, at de kun skal reagere på tilbud.

Hør hele interviewet med Sanne Dollerup herunder. Artiklen fortsætter under videoen.

 

Vi føler os trygge på Facebook

Den nye tendens med at købe sine varer igennem Facebook, fungerer som en digitalform for tilbudsavis. Ifølge Sanne Dollerup er tendensen stor i øjeblikket, og kunderne er vilde med den.

Det giver en positiv og legende effekt, så man kan føle, at man er heldig, fordi man får lov til at skrive ”ja tak”

Sanne Dollerup, ekstern lektor, strategisk markedsføring, Aalborg Universitet

- Kunderne kan godt lide det, fordi det er lettilgængeligt, og vi er meget trygge ved Facebook som medie. Når den lokale slagtermand lægger et opslag op, føler vi os også trygge, fordi vi kender ham, lyder det fra Sanne Dollerup.

Ifølge hende kan ”ja tak-tilbuddene” også minde om de velkendte Facebook-konkurrencer, og det er også med til at give forbrugeren en følelse af, at det er ufarligt at handle på Facebook og sige det famøse ”ja tak”.

- Det giver en positiv og legende effekt, så man kan føle, at man er heldig, fordi man får lov til at skrive ”ja tak”, siger Sanne Dollerup.

Slagtermester Jesper Vase er en af de forretningsdrivende, der laver ”ja tak-tilbud”. I indslaget herunder kan du høre, hvad han tænker om tendensen. Artiklen fortsætter under videoen.

Se hele indslaget her.

Forbrugeren skal være opmærksom
Det er ikke kun forretningerne, der skal tænke sig om en ekstra gang, når de laver opslag med de såkaldte ”ja tak-tilbud”, og sælger deres varer på Facebook.

Ifølge Vagn Jelsøe, der er vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk, har forbrugerne også en række ting, de skal være opmærksomme på, når de skriver ”ja tak”.

Man skal være klar over, at hvis man indgår en aftale, så er man bundet af den aftale, og det gælder jo uanset, om aftalen er skiftlig eller mundtlig eller foregår ved, at man skriver ”ja tak” i et kommentarspor på Facebook

Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk

Selvom handlen foregår gennem Facebook hjemme fra sofaen, skal man ikke bare se det som hygge-shopping. De to ord er nemlig bindende.

- Man skal være klar over, at hvis man indgår en aftale, så er man bundet af den aftale, og det gælder jo uanset, om aftalen er skiftlig eller mundtlig eller foregår ved, at man skriver ”ja tak” i et kommentarspor på Facebook, siger Vagn Jelsøe.

Det betyder, at hvis man først har sagt ”ja tak” til at købe varen, men så fortryder, så kan butikkerne rent juridisk kræve, at man betaler for varen, uanset om man har hentet den eller ej.

- Derfor skal butikkerne være skarpere på netop det forhold og eksempelvis sige, at man har mulighed for at fortryde inden et bestemt tidspunkt, siger Vagn Jelsøe.

Du kan høre hele interviewet med Vagn Jelsøe herunder.

 

Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.