Foto: TV2/Nord

Eksperter: Alkoholikere svigtes

De svageste alkoholmisbrugere svigtes, fordi kommunerne satser på ambulantbehandling frem for døgnbehandling.

Døgnbehandling vs. ambulant behandling

Sådan lyder det fra flere eksperter ifølge DR Nordjylland. En af dem er Birgit Blum Andresen, souschef hos behandlingscentret Blå Kors i Arden.

- For dem der har et massivt misbrug, ser vi ikke ambulantbehandling som en mulighed. De er simpelthen ikke i stand til at møde op til ambulantbehandling, siger hun.

Hun bliver bakket op af overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom, der mener, at døgnbehandling er den eneste rigtige løsning for gruppen af særligt udsatte misbrugere.

Formand for Kommunernes Landsforenings Social og Sundhedsudvalg, Anni Winther fra Venstre, er dog ikke enig i kritikken.

- Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser, at døgnbehandling ikke er mere effektiv end ambulantbehandling. siger hun.