Eksplosionsbrand i lejlighed i Aalborg (Opdateret 15.33)
En lejlighed i stueetagen stod tordag eftermiddag i flammer på Peter Freuchensvej.
Politiet har nu plomberet lejligheden, og teknikerne skal undersøge den senere.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Angiveligt skulle der bo en 50-årig mand i lejligheden, som lige for tiden er på ferie.
En ældre kvinde er lettere tilskadekommet og blev kørt til skadestuen til observation for røgforgiftning.
Naboerne der oplevede eksplsionsbranden er rystede:
- Jeg kom hjem fra skole og hørte kort tid efter to store brag lige efter hinanden. Der blev banket på min dør, og sagt jeg skulle skynde mig ud, siger naboen Michaela Knudsen, der endnu ikke ved om hun har et sted at sove i nat.
Ifølge Ekstra Bladet er branden forårsaget af en form for hjemmelavet bombe, men det kan politiet ikke bekræfte:
- Vi tager højde for der kan være sprængstof i lejligheden, men vi ved det ikke, fortæller vagtchef ved Aalborg Politi Henrik Hyldig til ekstrabladet.dk