En kvæstet ved trafikulykke

Kort efter frokosttid torsdag tørnede en personbil og en bus sammen på Brogårdsvej nord for Aabybro.

Føreren af personbilen blev lettere kvæstet ved sammenstødet.

Forbipasserende gav førstehjælp indtil Falcks akutbil og ambulance nåede frem til stedet.

Færdselsuheldet gav i en periode længere kø i det sydgående spor, hvor politipatruljer holdt trafikken tilbage til vejen igen kunne passeres.

Føreren af bussen slap uskadt fra sammenstødet.


Seneste nyt

fra Nordjylland