Få overblikket: Så meget kan du lave i Nordjylland i vinterferien
Foto: Pressefoto
Den nordjyske vinterferie-uge er over os. Vi har forsøgt at samle nogle af alle de ting, du kan bruge tid på i feriedagene.
Langt de fleste danskere kunne i uge syv smække benene op og holde vinterferie. I uge otte er det nordjydernes tur til at tage revanche på den front.
Og hvis man er blandt dem, der ikke drager hverken mod nord eller syd for at stå på ski, så er der også masser af aktiviteter at give sig i kast med i vinterdagene herhjemme i det nordjyske.
Ridetur i Fårup:
Selvom Fårup Sommerland først åbner i uge 15, tilbyder de i disse dage rideture i terrænnet omkring det store sommerland. Her er både ture til de ryttere, der har mod på at ride helt selv, men hvis man ikke er så modig, så kan man også blive trukket rundt.
Familiehygge på KUNSTEN:
Hvis man heller vil holde sig til indendørs aktivitetet, er der også mulighed for det. På KUNSTEN i Aalborg har de nemlig pakket kalenderen med aktiviteter i vinterferien. Her er der både filmvisninger, yoga midt i udstillingen, og der bliver åbnet for en skulptur-byggeplads. Mange af aktiviteterne gælder alle dage i ferien, mens nogle af dem kun er tilgængelige i weekenden. Du kan læse mere om vinterferiens program på KUNSTENS hjemmeside.
Gaming i Friis:
Hvis man skal en tur rundt i Aalborg by og kigge, og man ikke orker mere shopping, kan man slå et smut forbi Friis Shoppingcenter. De afholder i vinterferien flere events med gaming i fokus. Der vil være mulighed for både at prøve sig af med virtual reality og de nyeste udgaver af Fifa og Just Dance.
I flere af spillene vil der hver dag i uge syv blive afholdt high-score konkurrencer, mens der hver dag bliver sat gang i en Fifa-turnering med 16 deltagere.
Du kan læse mere om Friis Shoppingcenters gaming-event her.
Aktiviteter i Metropol:
Hvis man kigger længere mod nord, er der også gang i aktiviteterne i Metropol Shoppingcenter i Hjørring. Her vil der hver dag, være flere forskellige aktiviteter, man kan give sig i kast med.
Hver dag er der blandt andet besøg af jungleexpressen, der har flere eksotiske dyr med, som man kan komme og få et kig på. Den 20. er der besøg af en ægte gøgler, når der bliver lavet ballondyr i Metropol.
Derudover besøger Metropols maskot Metropolle hver dag centeret. Du kan se mere om aktiviteterne i Metropol Shoppingcenter her.
Mysteriet om hvalen:
I foråret har Nordsøen Oceanarium fokus på Nordsøens kæmper. De vil derfor sætte Nordsøens hvaler og hajer under luppen. I vinterferien er der derfor særligt fokus på hvalerne.
I Hvalforskerhytten er det tændt op i brændeovnen, og så skal man ellers løse mysteriet om de store havdyr.
Derudover vil der på Skandinaviens største interaktive LED-skærm blive vist billeder aaf hvalerne i naturlig størrelsen, og mange andre ting.
De kan læse mere om vinterferieaktiviteter hos Nordsøen Oceanarium her.
Vinteferie-hygge på museum:
Der er også aktiviteter på både Aalborgs Historiske Museum og Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring. På Aalborg Historiske Museum kan man prøve kræfter med gammeldags brætspil, mens der også er rundvisninger for børn. Du kan læse mere her.
På Vendsyssel Historise Museum er der også rundvisninger for børn. Derudover kan man også lærer at gå med metaldetektor, når museets detektorfører står klar til at hjælpe med gode tips. Du kan læse mere om aktiviteterne på Vendsyssel Historiske Museum her.
Gå en tur i biffen:
Derudover er det jo også altid en mulighed at tage hele familien med en tur i biografen. Lige nu kan mna blandt andet opleve filmen "Vilde Rolf - Smadrer internettet", der er anden film i serien om Vilde Rolf. Du kan også stadig nå at se Anders Matthesens animationsfilm "Ternet Ninja", der har taget de danske biografer med storm. Den er på rekordtid blev den mest sete danske animationsfilm nogensinde.
Hvis denne lille artikel ikke er kommet med de rigtig tilbud, kan du læse mere om flere muligheder hos Visit Nordjylland.
God ferie!