Foto: Robert Bedsted

Fyr tankegangen - ikke træneren

Ny forskning fra Aalborg Universitet kommer trænere til undsætning. Meget tyder på, at trænerfyringer langt fra altid er den rigtige løsning. Nøglen til bedre præstationer kan ligge andre steder i klubberne.

Med kun få dage til starten på sæson 2015/2016 i Superligaen begynder tilskuere, spiller og ansatte i klubberne at glæde sig til kampstart og retten til at klage over holdet og i særdeleshed træneren, hvis resultaterne ikke lever op til forventningerne.

Sæsonens første dommerfløjt er samtidigt signalet til et massivt fokus på, om klubtrænerne gør det ordentligt, og om de er rette til opgaven, og mediernes spekulationer i, hvornår den første trænerfyring er en realitet.

Resultat- og personalemæssige kriser er nemlig en del af sportens natur, når der konkureres på de yderste marginaler. Uindfriede ambitioner volder store kvaler for ledelserne ude i klubberne; eksempelvis viser en undersøgelse af 345 klubber, at 70 procent har været i krise inden for 12 måneder.

Kulturel ledelse er det nye sort

Nu peger ny forskning fra Aalborg Universitet på et værdifuldt værktøj, som ledere kan benytte til at navigere i elitesportens turbulente arena og styrke fundamentet for succes: Kulturel ledelse.

Kulturel ledelse er en strategi, som ifølge forskere på Aalborg Universitet gør det muligt at udvikle atleters karaktertræk, mentalitet og færdigheder i harmoni med lederens vision for klubben.

Når en sportsklub er i krise, bliver træneren eller sportschefen typisk fyret. Alternativt hyres sportspsykologiske konsulenter eller andre eksperter som 'brandslukkere' for at skabe en umiddelbar forbedring i atleternes præstationer. Med andre ord anses den enkelte atlet eller træner ofte som problemet.

- Men blikket kan med fordel vendes andre steder hen, end blot mod det der sker på banen, forklarer cand.scient. i idræt og psykologi, Frederik Banzhaf, som gennem sit idrætsstudie på Aalborg Universitet har specialiseret sig i organisationskultur og kulturel ledelse i elitesport.

Han nævner den spanske topklub Real Madrid som eksempel. Klubben fyrede for nyligt træner Ancelotti, mindre end et år efter han førte klubben til tops i Champions League og havde 22 sejre på stribe. Blandt andet fordi bestyrelsen ønskede at gøre op med en kultur, hvor spillerne havde for meget magt.

- Ved at fyre træneren sender bestyrelsen et kraftigt signal til spillerne om, hvem der har ansvaret; træneren ryger, mens spillerne overlever endnu en træner i rækken. På den måde er bestyrelsen med til at fastholde den kultur, som de netop ønsker at bryde. Ofte kan manglende bevidsthed om de kulturelle konsekvenser af handlinger forværre eller ligefrem skabe en krise, forklarer Frederik Banzhaf.

- En krise kan sagtens være et symptom på en organisationskultur, der ikke fungerer, og derfor giver det langtfra altid mening at anvende de traditionelle greb som at fyre træneren eller skifte ud i truppen. Derimod kan krisen være et værdifuldt afsæt til at fokusere på organisationskulturen, som har fundamental betydning for præstationer på banen. Ved at klæde ledere på til at udføre kulturel ledelse styrkes fundamentet for succes betragteligt, uddyber han.

Udgangspunkt i sportskarate

Forskningen, der ligger til grund for undersøgelsen, tager afsæt i et samarbejde med Sportskarate i Aalborg, Danmarks mest succesfulde karateklub. Sportskarate er repræsentativ for adskillige klubber ved at være en foreningsbaseret organisation, som er interesseret i at benytte sig optimalt af alle ressourcer.

- Alle organisationer og ledere har brug for faglig og objektiv sparring. Denne undersøgelse har været med til at udfordre mig på min praksis og klædt mig bedre på til at håndtere de udfordringer, jeg som elitesportsleder står overfor. Det er med til at smøre og geare hele organisationen, så sandsynligheden for, at vi når vores mål øges. For mig er det åbenlyst at kulturel ledelse har betydning for de sportslige resultater på både kort og langt sigt, siger sportschef Allan Busk, Sportskarate.

Om de to nordjyske Superliga-trænere, Lars Søndergaard fra AaB og Jonas Dal Andersen fra Hobro IK, når at tygge sig gennem forskningen inden sæsonstart er nok tvivlsomt. Men nu har de i hvert fald videnskabens ord for, at de ikke er alene om ansvaret for dårlige resultater på banen.

Hobro skal møde OB på udebane søndag, mens AaB spiller mandagens kamp hjemme mod Esbjerg IF.