Fyrfadslys startede brand i højhus

Det var lidt efter midnat, da der udbrød brand i en lejlighed i en etageejendom på Vesterbro i Aalborg.

Det var to fyrfadslys, der uden opsyn startede branden.

De to lys stod på en træreol, og havde på grund af varmen antændt reolen og nogle jakker i nærheden.

Branden udviklede i første omgang kraftig røg, som fik beboerne i lejligheden til at opdage, at noget var galt. Beboerne forsøgte selv at slukke branden, men uden held og brandvæsenet måtte rykke ud.

Fire personer blev sendt til tjek på sygehuset, men der var ingen personskader.

En person er sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen. Da det anses som ubetænksom omgang med brandbare ting. Det kan give en bødestraf, oplyser vagtchef Mogens Haugesen.


Seneste nyt

fra Nordjylland