Gårdbrand ved Fjerritslev

To længer i et nedlagt landbrug på Fuglskærvej 34 i Gøttrup ved Fjerritslev udbrændte lørdag aften.

Klokken 22.47 lyder alarmen hos brandvæsnet, men da brandfolkene nåede frem, kunne de hurtigt konstatere, at de to længer ikke var til at redde.

Gården var ubeboet, så ingen mennesker kom til skade ved branden.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi har der de seneste dage været halmafbrændinger ved gården. Om det er noget halm, der har ligget og ulmet er uvist. På mandag vil politiets teknikere undersøge de nærmere omstændigheder ved branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland