Groft røverisk overfald

En 77-årig gangbesværet mand var på vej fra optikeren hen til sin bil i centrum af Hadsund, da han blev passet op af mellem fire og seks unge mænd og banket adskillige gange med baseball-køller.

Den 77-årige havde tirsdag kort før klokken 15 været ved optiker i gågaden i Hadsund. Den meget gangbesværede ældre herre var på vej til sin bil på Jens Eric Bechs vej. Her blev han konfronteret af fire til seks unge drenge.

Herefter bliver den 77-årige slået flere gange i hovedet og nakken. Senere hjalp en buschauffør den meget forvirrede og stærkt forslåede mand på sygehuset.

Røverne fik ikke noget udbytte ved det voldsomme overfald. Den 77-årige mener at have hørt nogen vidner der har råbt overfaldsmændene op under gerningen. Dem vil politiet nu gerne høre fra.

Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

Se indslag http://www.tv2nord.dk/default.asp?PageID=4&ProgrammePartID=142011&ProgrammeDate=02-07-2008&Start=00:02:48&Duration=00:01:35&FileName=020708.wmv" title="Groft overfald i Hadsund">her


Seneste nyt

fra Nordjylland