Handicapboliger plaget af hærværk
Omkring 30 handicapboliger under opførelse i Løgstør har den seneste tid været udsat for hærværk flere gange.
Hærværk mod handicapboliger i Løgstør betyder at håndværkerne bruger mere tid på at rydde op end at færdiggøre de 30 boliger til en værdi af 40 millioner kroner. Det skriver Nordjyske tirsdag.
Tre gange i løbet af de sidste uger er byggepladsen blevet udsat for hærværk. I den forgangne weekend blev omkring 100 kubíkmeter skoldende fjervarmevand lukket ud i en af boligerne.
- Der har desuden været omfattende tyveri af byggematerialer samt kobberkabler. Plus en hel masse andre ting. Det er fuldstændig vanvittigt, siger Peter Staun, som er chef for byggeriet.