Helt køkken forsvundet

Og så var det ikke engang monteret endnu

Man kan vel ikke kalde ham køkkenskriver i traditionel forstand. Men nu er han i hvert fald skrevet ind i politiets døgnrapport - som køkkentyv.

Det er ejeren af et hus på Hovedgade i Farsø der til Nordjyllands Politi i Løgstør har anmeldt et ret frækt tyveri. Tyven - eller tyvene - er løbet med hele køkkenet!

Det var endda et nyt et af slagsen, fortæller politiet i Løgstør. Det var stillet ned i husets kælder - klar til at blive monteret.

Tyveriet er skete op mod weekenden. Og nogen står nu med et tyvstjålet, nyt køkken til en værdi af 24.000 kr.