Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I fodsporene på kz-fanger: Jacob døde i koncentrationslejr

I 1944 mens Danmark er politiløs, begynder tyskerne at deportere "de asociale" - heriblandt nordjyske Jacob Madsen.

Se "Deporteret" på TV2 Nord Salto. Alle tre afsnit kan streames her.

I serien "Deporteret" dykker journalist Michael Schmidt-Olsen sammen med formidlingschef på Vendsyssel Historiske Museum Jens-Christian Hansen ned i tre nordjyske kz-fangers skæbner.

I første afsnit går de, med hjælp fra museumsinspektør ved Frøslevlejren Dennis Larsen, i fodsporene på Jacob Madsen, som hørte til de såkaldte "asociale".

En subsitensløs mand

For at forebygge kriminalitet i den politiløse tid foretog tyskerne i 1944 præventive arrestationer. Her anholdt de blandt andet de såkaldte asociale og sendte dem til Frøslevlejren. En af dem var Jacob Madsen.

De asociale

De asociale var en gruppe mennesker fra den laveste del af samfundet. Nogle var småkriminelle eller havde tidligere været det, og andre befandt sig blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da tyskerne lavede razziaer. Man har ikke fortællinger fra "de asociale" selv, men kun af omtale fra andre.

I Jacob Madsens papirer fra dengang kan man læse, at han var 46 år, da han blev deporteret til lejren. I hans papirer står der om ham, at han er tidligere straffet, asocial og "Glücksspieler" - altså ludoman. Derudover er det tilføjet, at han bor i campingvogn.

- Måske har de betragtet ham som subsitensløs, og derfor er han havnet her, fortæller museumsinspektør Dennis Larsen.

Ukendt kriminalitet

Hvor langt tilbage, den kriminalitet, Jacob Madsen tidligere er blevet straffet for ligger, vides ikke. Dennis Larsen giver et forsigtig bud på, at det kan have været, mens han var helt ung.

Under hvilke omstændigheder tyskerne tog ham i 1944, vides heller ikke. Igen er det gætterier, men det kan have været imens, han var ved at spille om sorte penge. Han var som sagt stemplet som ludoman.

- Tyskerne har tænkt, at han ikke er noget bidrag til noget som helst, og har derfor taget ham med til lejren, fortæller Dennis Larsen.

Her ses billedet, som er vedhæftet Jacob Madsens papirer.

En gruppe for sig

Besøger man Frøslevlejren i dag, virker der forholdsvist fredeligt. Høje træer, grønt græs. Men ser man på arkivbilleder fra dengang, var træerne små, der var mudret, og så var der pigtråd og minefelter. 

Det har været meget svært for dem

Dennis Larsen

De asociale havde i lejren deres egne barakker og blev behandlet som en gruppe helt for sig selv.

- De har haft det helt vildt hårdt i her i lejren. Det har været meget svært for dem, fortæller Dennis Larsen.

Hvis man kigger godt efter, kan man skimte, at Jacob Madsen har hanekam på billedet i hans journal. Det gav man de asociale i lejrene, for at de var let genkendelige fra de øvrige fanger.

Kz-lejre som skæbne

Mange af de asociale blev deporteret videre til tyske koncentrationslejre såsom Neuengamme, og det var også her, Jacob Madsen endte sine dage.

I hans papirer fra dengang står der: Død 16/3-45 Neuengamme.

- Det er, hvad vi ved om den stakkels mand, som ender med at dø i tysk koncentrationslejr, hvis eneste forbrydelse formodentlig har været ludomani, og at han ikke har haft en fast bopæl, siger Dennis Larsen

Se første episode af "Deporteret" herunder:


Breaking

Helikopter sendt i luften: Redningsaktion i gang i Skagen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lørdag eftermiddag omkring klokken 14:00 er en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion har redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg er også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt.

- Helikopteren er nu nået frem, og de er i gang med at afsøge området ud fra vind- og strømforholdene. Man søger, men der er ikke fundet noget endnu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de tilsyneladende så en person, som havde problemer.

- Lige nu bliver vi ved med at søge så længe, det giver mening. På et tidspunkt giver det ikke mening længere, fordi overlevelsesmulighederne er for ringe. Men det kan også være, personen ikke er nødstedt. Det har vi set før, siger vagthavende.

OPDATERES...


Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.