Ikke håndværkerfradrag til alle fritidshuse
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord
Skatteministeriet har offentliggjort, hvilke fritidshuse, der ikke er omfattet af BoligJobordningen. Se listen her.
Det er Skatteministeriet, som onsdag har offentliggjort, hvad der skal til, for at man som ejer af et fritidshus kan få et fradrag for håndværkerarbejde.
Alle fritidsboliger, som ejeren kan bo i, og hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat, bliver omfattet af BoligJobordningen.
De fritidsboliger, som ikke er omfattet af skattepligt efter ejendomsværdiskatteloven, er ikke med i ordningen, og derfor kan man ikke få fradrag for håndværkerarbejde. Det drejer sig om:
Fritidsboliger, der udelukkende udlejes erhvervsmæssigt
Udenlandske fritidsboliger, der er fritaget for ejendomsværdiskat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller særskilt dansk lovgivning mv.
Fritidsboliger under opførelse/nedrivning
Fritidsboliger, der er ubeboelige
De fleste kolonihavehuse