Jan Ø. smadrer legende
Foto: arkivfoto
I dag vandt Nordjyske Jan Ø. Jørgensen i VM-kvartfinalen og kinesiske Lin Dan.
Der stod 9-1 efter godt fire minutters spil. Da kampen var færdig, stod der 21-12 og 21-15 på resultattavlen. Nordjyske Jan Ø. Jørgensen havde tævet verdens bedste badmintonspiller nogensinde Lin Dan fra Kina.
Den suveræne sejr kom ved VM i badminton, der lige nu bliver afholdt i Indonesiens hovedstad Jakarta. Her har Danmarks bedste badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen fra Svenstrup indtil videre vist fremragende spil.
Lin Dan er dobbelt olympisk mester. Han har vundet VM fem gange. Han er regnet som den bedste badmintonspiller nogensinde, så det er noget af en skalp nordjyske Jørgensen tog sig i dag i Indonesien. Pladsen i semfinale betyder samtidig, at Jan Ø. Jørgensen er sikker på mindst en bronzemedalje ved VM.
- Lige nu skal jeg bare nyde det. Jeg er sikker på at komme på medaljeskamlen. Det er syret, sagde Jan Ø. Jørgensen til TV2 Sport.
I lørdagens semifinale venter Lee Chong Wei fra Malaysia på danskeren. De to har mødt hinanden 13 gange før. Jan Ø. Jørgensen har kun vundet den ene.