Jubel på kajen: Der er bid!

Søndagens gode vejr lokkede mange ivrige fiskere ud til havnekajen i Nørresundby, hvor der var masser af sild at fiske efter.

Sol, søndagsfri og sild. Denne kombination gik op i en højere enhed for mange af de ivrige fiskere, som søndag havde begivet sig ud på havnekajen i Nørresundby med fiskestangen i hånden.

Det er lige nu højsæson for sildefiskeri, og der var derfor masser af sild i Limfjorden. Det betød, at de fleste af fiskerne jævnligt kunne råbe: "Der er bid!"

- Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har fanget. Men jeg har fyldt et sildeforfang en gang, og det går bedre end alle andre gange, fortæller Daniel Els.


Seneste nyt

fra Nordjylland