Julen bliver levende i Skagen

 Julen bliver levende i Skagen

I december måned bliver Skagen til en levende julekalender.

En helt ny juletradition ser nu dagens lys i Skagen. En låge bliver hver dag i december indtil juleaften åbnet i en 'levende' julekalender med 24 spændende oplevelser.

Bag lågerne gemmer sig julearrangementer for både børn og voksne - blandt andet bolsjekogning, nisse-komsammen, ølsmagning og koncert med Jesper Lundgaard.

Lågerne i julekalenderen er udsmykkede hoveddøre i forskellige bygninger rundt om i byen. Det er nogle af Skagens største attraktioner, der lægger døre til julekalenderen, blandt andet museer, Skagen Kirke, Rådhuset, hoteller og butikker.


Seneste nyt

fra Nordjylland