Ligfund ved kajen i Frederikshavn

Liget af en sort mand blev onsdag morgen kl. 06.30 fundet flydende i havnen i Frederikshavn. Liget havde norske penge i lommen. <b>Opdateret 08:33</b>

Liget af en uidentificeret mand dukkede onsdag morgen op ved Nordre Kaj 39 i havnen i Frederikshavn.

Ifølge de første meldinger til Nordjyllands Politi er der tale om en mand på ca. 40 år, men da liget ifølge politiet har ligget et stykke tid i vandet, er det vanskeligt at bestemme med sikkerhed.

- Han er sort, og blev fundet med norske småpenge og en nøgle, der muligvis er til en skibskahyt, i lommen, siger vagtchef, Henrik Beck fra Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Liget er nu kørt til ligsyn, og det er endnu ikke muligt at sige, om der ligger en forbrydelse bag. Det skal de videre undersøgelser afklare. Ligesom politiet skal i gang med at undersøge om manden kan være faldet over bord fra et skib.

Liget blev fundet drivende i havnen af en tilfældigt forbipasserende, der alarmerede politiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland