Lille dreng faldt ud af vindue og brækkede lårben

En dreng på to-tre år faldt fredag middag ud af et vindue i Hjørring og brækkede sit lårben.

En dreng på to-tre år slap med et brækket lårben, da han fredag kort før middag faldt ud af et vindue på første sal i en ejendom på Østergade i Hjørring.

- Det er uvist, hvorfor drengen faldt ud af vinduet. Han faldt flere meter ned og ramte nogle fliser, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Drengen blev kørt på hospitalet, hvor man konstaterede, at han havde brækket lårbenet. Der var ikke tegn på, at han havde pådraget sig andre skader.


Seneste nyt

fra Nordjylland