Lyset slukkes over Nordjylland

 Lyset slukkes over Nordjylland

Lørdag slukkes lyset i Nordjylland som et led verdensomspændende kampagne.

Det er kampagnen Sluk Lyset - også kaldet Earth Hour, der er årsag til mørklægningen. Det er 26. marts i tidsrummet 20.30 - 21.30 at folk over hele verden opfordres til at slukke det elektriske lys. 

Mange steder benytter lejligheden til at skabe events i stearinlysets skær. De nordjyske kommuners initiativer varierer, men fælles for alle er, at de sympatiserer med budskabet om slukke lyset en time for at markere, at de ønsker at klimatruslen tages alvorligt.

Eventen betyder blandt andet, at en del af gadelysene i Aalborg slukkes og der bliver holdt en akustisk sluk-efter koncert på Nordkraft.

I Hjørring inviteres der til en kulturel aften, hvor der fra toppen af Metropol er mulighed for at se byen fra oven og samtidig opleve hvordan gadelygterne slukkes og mørket sænker sig over byen.


Seneste nyt

fra Nordjylland