Blandt andet skal ejeren af kæledyret være varslet et år forinden, om at man er blevet så træt af at have naboens hund rendende løst i haven. Det samme gælder for katte, for såvel hunde- som katteejere har pligt til at sørge for, at husdyrene ikke strejfer frit omkring uden for ens egen matrikel. Hvis ikke kan naboen i yderste konsekvens tage kæledyrets liv - med loven i hånden.

Og det er helt forkert, mener Dyrenes Beskyttelse, der i flere år har arbejdet på at få loven lavet om. Dyrenes Beskyttelse ser i stedet hellere, at loven ændres til, at man kan få bøder og påbud og sidste instans skal hedde, at man som ejer af et dyr kan få det tvangsfjernet.

Det er Danmarks Jægerforbund ikke enig i. De danske jægere oplever, at især løstgående hunde er rovdyr og dermed et problem for jagten. Hundene skræmmer vildtet, og det giver problemer for jægerne, der under kontrollerede forhold holder vildt-bestande nede.

Fødevarer, landbrug- og fiskeriminister Mette Gjerskov (Soc.Dem.) har netop indledt et politisk arbejde omkring en eventuel ændring af loven om mark- og vejfred. Det sker blandt andet på baggrund af, at der den seneste tid flere steder i landet har været nedskydning eller trusler om nedskydning af kæledyr.

Og det får altså nu ministeren til at igangsætte en undersøgelse om, hvorvidt den mere end 100 år gamle skal moderniseres, således at det ikke længere er lovligt at skyde naboens hund.

Se med tirsdag den 24. april i nyhedsudsendelsen kl. 19.30 på TV2/Nord, når Nyhedsmagasinet Konsekvens sætter fokus på emnet. Med i debatten er folketingsmedlem Rasmus Prehn (Soc.Dem.), dyrlæge Lotte Brink fra Dyrenes Beskyttelse og hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund, Leif Bach.