Måske sidste chance i lang tid: Her kan du opleve Nordlys

Hvis man endnu ikke har set nordlyset, kan det være sidste chance for en stund.

Det er ikke helt nyt, at man i Nordjylland kan være heldig at opleve det smukke nordlys. 

Dog findes der perioder og steder, hvor det er nemmere at spotte de dansende lysbølger.

quote Nordlyset er meget stærkt i år

Arthurs Pirazkov, amatørfotograf


Netop sådan en periode står nordjyderne muligvis overfor, når nordlyset fra den 19. til 21. april opnår en geostrike med en styrke på fem point ud af ni. Det betyder, at der vil være en chance for igen at se nordlyset.  

Herunder kan du se Arthurs Pirazkovs billeder af nordlys i Nordjylland fra tidligere:

Kraftigere nordlys i år

Arthurs Pirazkov er amatørfotograf og fotograferer blandt meget andet nordlyset som hobby. 

Han har fotograferet lyset i mange år. Dog har han ikke oplevet noget lignende, det han oplever nu. 

- Nordlyset er meget stærkt i år. Jeg fotograferer med en speciallinse, men mange folk har jo kunnet tage lige så flotte billeder med en nyere mobil, fortæller Arthurs Pirazkov. 

Netop hans observation omkring det kraftige nordlys bakker Tina Christensen, der er klimavidenskablig rådgiver fra DMI, ham op i.

- Nordlysets aktivitet veksler over en 11 års cyklus, som nu er på vej mod sit maksimum. Derfor er chancerne større for at se det de her år, forklarer hun.

Arthurs Pirazkov er bosat i Hirtshals, derfor er der ikke langt for ham ud til stranden, hvor det er nemmest at fange lyset.  

- Lysforurening i himlen skærmer nordlyset, så man skal kigge mod nord ved en kyst, hvor der ikke er en by forude eller anden lyskilde, fortæller Tina Christensen. 

'Forsvinder' om sommeren

Men selvom nordlyset i disse år er stærkere end de seneste fem år, så kan det være den sidste mulighed i lang tid for at se det. 

- Foråret og sommeren giver lysere nætter, så selvom nordlyset godt kan gemme sig bagved, så er det svært at se på grund af lyset, forklarer Tina Christensen. 

Herunder får du forklaret, hvorfor Nordlyset forekommer, og hvorfor Nordjylland er særligt udsat for det smukke lys:  

Videoen er fra den 27. februar, hvor der var meget Nordlys at se i Nordjylland.

Seneste nyt

fra Nordjylland