Madskoler tiltrækker mange i sommerferien
Skolerne har ringet ud til sommerferie, men hen over sommeren er der en helt anden slags skole igang på landets folkeskoler. Det er madskolen.
Skolerne har ringet ud til sommerferie, men hen over sommeren er der en helt anden slags skole i gang på flere af landets folkeskoler. Nemlig Madskolen.
Madskolen er på 137 folkeskoler. På Stolpedalsskolen i Aalborg er der i disse dage godt gang i madlavningen.
- Jeg synes det er sjovt at komme ud og lave noget andet mad, end derhjemme. Og udfordre sig selv til at smage noget mere, siger Karoline Harkjær fra Skalborg som deltager i Madskolen.
Madskolen er for de 8- til 12-årige , og skal give børnene større mod på at lave mad, lyst til at smage på nye fødevarer og selv at lave mad derhjemme.
- De får mulighed for at stifte nogle nye bekendtskaber, komme ud og være sammen med andre børn, som har den samme interesse. Og her kommer de af lyst, og med mod på at få lov og prøve en masse ting, siger Mette Kusk, der er frivillig hos Madskolen.