Mamma Mia musical til Nordjylland

I 2009 kommer MAMMA MIA! musicalen til Aalborg. Helt præcis er det den 20.-22. Maj, at gæsterne i Gigantium kan opleve den verdensberømte musical.

Den internationale succes-musical er inspireret af en masse historier fra ABBA's tidsløse sange, og forfatteren Catherine Johnson.

Historien folder sig ud i et græsk ø-paradis, hvor en ung brud aftenen før sit bryllup sætter sig for at finde ud af, hvem der er hendes far. Hun inviterer derfor tre mænd fra moderens fortid.

MAMMA MIA er oprindeligt fra Londons West End, men er sidenhen blevet et globalt fænomen.

I Gigantium vil der være plads til godt 3.000 gæster. Billetsalget begynder på tirsdag den 18. november


Seneste nyt

fra Nordjylland