Tirsdag morgen brækkede en motorcykelbetjent fra Aalborg Politi armen i et trafikuheld ved Birkelse mellem Aabybro og Brovst.
Motorcykelbetjenten ville overhale en bil på hovedvej 11, da en taxa svingede ud foran ham fra en sidevej.
Motorcyklen kørte ind i taxaens forskærm, og betjenten blev slynget hen ad asfalten.
Betjenten slap dog med en brækket arm.