Netto trækker befængt kylling tilbage

 Netto trækker befængt kylling tilbage

Hvis man har købt marineret kyllingefilet i Netto for nylig og smidt den i fryseren, bør man hive pakken ud igen og enten kassere den eller kræve pengene igen i butikken. Ellers risikerer man diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkastninger.

Fødevarestyrelsen har påvist salmonella i et parti
kyllingefilet 450 gram naturelmarineret fra Tyskland, der har været solgt i Netto-butikker over hele landet.

Pakkerne er mærket med mindste holdbarhedsdato 6. juni 2008, oplyser Dansk Supermarked, som ejer Netto-kæden.

Hvis kyllingekødet ikke varmebehandles eller gennemsteges, kan man få en ubehagelig salmonella-infektion.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland