Nordjyderne er mindst begejstrede for forbrugsfesten Black Friday
Foto: Lasse Dieckmann
Kun 40 procent af nordjyderne forventer at bruge penge Black Friday. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov.
Reklamerne popper op her der og alle vegne. Fredag den 23. november er det årets helst store handelsdag; Black Friday står for døren.
Dagen, der efterhånden har udviklet sig til at være den dag på året, hvor butikkerne omsætter for allerflest kroner er populær over hele landet. En ny undersøgelse fra YouGov viser dog, at det er nordjyderne der sætter mindst pris på de gode tilbud.
Kun 40 procent af nordjyderne forventer nemlig, at de skal ud og have fat i pengepungen. Til sammenligning regner 50 procent af de adspurgte i Region Hovedstaden, at de skal ud for at bruge penge.
- Nordjyderne er generelt mere skeptiske og grundlæggende bange for at blive snydt. Det kan være svært at gennemskue om man får det gode tilbud, eller om bliver snydt til Black Friday, så derfor takker mange nordjyder nej, fortæller markedesføringsekspert Sanne Dollerup, der er adjunkt ved Aalborg Universitet.
Undersøgelsen viser også, at det især er tøj og elektronik, som de nordjyske handlende regner med at fylde indkøbsvognen med.
I år forventer Dansk Erhverv, at handlen stiger i forhold til sidste år. Sidste år omsatte de danske forretninger for 2,1 milliarder kroner på Black Friday.