Nordjyllands Politi med i international aktion
Mandag blev 26 adresser i Danmark ransaget i internationalt koordineret aktion mod importører af ulovlige dopingmidler. Nordjyllands Politi besøgte fire adresser.
Ud af de fire steder var det kun et af stederne hvor der var nogen hjemme, fortæller politikommissær Jørgensen fra Nordjyllands Politi i Aalborg.
En 29-årig mand fik besøg af politiet, som fandt 791 tabletter til dopingbrug af forskelling slags, 40 gram amfetamin, 87 ampuller og et større antal injektionssprøjter og kanyler.
- Han erkender at have brugt steroider tidligere, men nægter at de mange tabletter skulle bruges til videresalg, siger vicepolitikommissær Jørgen Jensen til TV2/NORD.
Manden er ikke tidligere kendt af politiet, og de overvejer nu, om han skal sigtes for at ville sælge de ulovlige tabletter.
Han nægter samtidig også, at skulle have handlet med de ulovlige stoffer på nettet.