Nordjysk anti-spritkampagne går viralt
Daniel Hoff og anti-spritkampagnen har specielt godt fat i de unge mænd.
Endnu en gang har en nordjysk anti-spritkampagne viral succes. Komikeren Daniel Hoff er fanebærer på projektet.
Der skal særlige midler i brug for at slå i gennem hos de unge. Det har 11 nordjyske kommuner indset, men de har fundet opskriften på succes med deres anti-sprit reklamer, der for andet år i træk har succes på nettet.
Komikeren Daniel Hoff overtog den 30 juni facebooksiden "Spritkørsel - Helt ærligt". Facebooksiden har siden da fået 1,8 millioner videovisninger. Komikeren har opfundet karakteren 'Jyden'. Han advarer mod spritkørsel på en måde, der hitter hos de unge.
Det har været en kæmpe fjer i hatten at lave Stop Sprit-kampagnen og modigt af de nordjyske kommuner at vælge et "horn" som Jyden, der er kendt for sin makker-snak, men det er rigtig godt set i forhold til målgruppen, udtaler Daniel Hoff.
De nordjyske kommuner tør godt stå på mål for den moderne kommunale indsats, der taler i øjenhøjde med sin målgruppe. Analyser af siden viser, at det især er de unge mænd, som facebooksiden har fanget.
- Det er en utrolig god følelse, at vi for andet år i træk har succes med en samlet nordjysk kampagne imod spritkørsel.Take-over-strategien med Daniel Hoffe betyder, at vi møder målgruppen i øjenhøjde – og med budskaber der bliver både hørt og diskuteret, udtaler projektleder Jane Olesen fra Frederikshavn Kommune.
Det er den helt rigtige målgruppe anti-spritkampagnen har fat i. Statistikker viser nemlig at hver 6. spritbilist i Nordjylland er en ung mand.
Du kan se de videoer, der har fanget de unge i linket nedenfor.