Nordjysk virksomhed solgt for 1,2 milliarder

 Nordjysk virksomhed solgt for 1,2 milliarder

Virksomheden ETI A/S med hovedsæde i Nørresundby er solgt til BAE Systems.

ETI A/S arbejder med sikkerhedsløsninger til IT-branchen og beskæftiger 260 medarbejdere i Nørresundby. Virksomheden har flere afdelinger fordelt i lande på hele kloden.

Nu har det multinationale selskab BAE Systems med hovedsæde i London købt det danske firma for 1,2 milliarder kroner. BAE Systems arbejder med produkter til forsvarsstyrker og avancerede sikkerhedsløsinger til datatrafik.

BAE Systems omsatte sidste år for godt 200 milliarder kroner og beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere på verdensplan.

BAE Systems har ikke oplyst, hvilke planer de har med ETI A/S i Nørresundby.


Seneste nyt

fra Nordjylland