Nordjyske hospitaler blandt landets bedste - se hele listen her

Især indenfor kræftområdet ligger man højt.

Fredag har Dagens Medicin opgjort landets bedste hospitaler til en række behandlinger, og de nordjyske hospitaler er flere steder at finde på listen. 

Nordjyderne og Aalborg Universitetshospital kan glæde sig over, at have vundet hele ni førstepladser, samtidig med at hospitalet er landets andenbedste, samlet set. 

Blandt nogle af førstepladserne er blandt andet Thisteds fødeafdeling, der dog deler titlen med Aarhus og Gødstrup. 

Derudover tager hospitalet også en del førstepladser indenfor kræftbehandling med førstepladser for både Akut Leukæmi, Corpuscancer, Nyrekræft, Postatakræft og screening for tarmkræft. 

Du kan se alle placeringerne herunder: 

Her er alle Aalborg Universitetshospitals top-3 placeringer:

1. pladser

Hoftealloplastik – Ortopædkirurgi, Farsø (delt med Randers og Sønderborg)

Fødsler – Obstetrik, Thisted (Delt med Aarhus og Gødstrup)

Akut Leukæmi – Hæmatologi, Aalborg

Corpuscancer – Gynækologi, Aalborg

KAG – Kardiologi, Aalborg (delt med Odense og Vejle)

Nyrekræft – Urologi/onkologi, Aalborg

Modermærkekræft – Plastikkirurgi/Patologi, Aalborg (delt med Vejle og Aarhus)

Prostatakræft – Urologi/onkologi, Aalborg

Screening for tarmkræft – Patologi, Aalborg (delt med Gødstrup)

2. pladser

Hjertesvigt – Kardiologi, Thisted (delt med Kolding og Viborg)

Blærekræft – Urologi, Aalborg (delt med Aarhus)

Kræft i spiserør/mavemund/mavesæk – Kirurgi/onkologi, Aalborg (delt, Riget)

Dialyse – Nefrologi, Aalborg

Børnecancer – Pædiatri, Aalborg (delt med Aarhus)

Carotis Trombendarterektomi – Karkirurgi, Aalborg

3. pladser

Diabetes hos voksne – Endokrinologi, Thisted

Ovariecancer – Gynækologi, Aalborg

Klapoperation med samtidig bypass – Thoraxkirurgi, Aalborg

PCI – Kardiologi, Aalborg

Brystkræft – Mammakirurgi/onkologi/patologi, Aalborg

Udfordringer nok

Den samlede andenplads er også til stor glæde for lægefaglig direktør Søren Pihlkjær Hjortshøj.

- Man kan jo ikke just sige, at der har manglet udfordringer i de senere år, og det ligger heller ikke nødvendigvis i kortene, at vi som det fjerdestørste universitetshospital kan komme helt derop, hvor vi ligger. 

- Det er medarbejdernes fortjeneste, og jeg ser det først og fremmest som en kulmination på det hårde arbejde, der er blevet gjort i hele hospitalet for at opfylde mål og tænke i samlede patientforløb, siger den lægefaglige direktør. 

Behandlingskvaliteten tæller 90 procent i den samlede vurdering af et hospital. 

De sidste 10 procent udgøres af data om patienttilfredshed fra Landsundersøgelsen for Patientoplevelser. 


Seneste nyt

fra Nordjylland