Nyt hashfund fra Frøstrup-lejren

Med 100 gram hash i den ene strømpe blev en 28-årig mand mandag aften stoppet på vej ud af Frøstrup-lejren i Thy. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden indrømmede over for betjentene, at han netop havde købt hashen for 4.000 kroner af en "ukendt mand" inde i lejren.

Ved en razzia tidligere på året beslaglagde politiet mere end 20 kilo hash i Frøstrup-lejren, og flere borgerlige politikere krævede ved den lejlighed lejren lukket.


Seneste nyt

fra Nordjylland