De danske regioner er blevet enige med regeringen om de økonomiske rammer for 2023. Det vil få konsekvenser for velfærden, siger regionsrådsformand.
Det er ikke begejstrede regioner, der natten til fredag gik fra forhandlingsbordet, efter en aftale med regeringen var på plads.
Èn af dem var Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, der som den ene af de to hovedforhandlere var med.
- Det har været hårde forhandlinger, hvor vi gerne havde set flere penge tilført sundhedsvæsnet, siger han.
Hovedtrækkene i aftalen er et løft på 1 milliard til regionernes sundhedsudgifter. Det var ifølge Mads Duedahl det bedst opnåelige resultat, men det vil skabe en stram økonomi de kommende år.
Det indeholder aftalen
- Den økonomiske ramme på sundhedsområdet løftes med én milliard i 2023. Det skal dække den demografiske udvikling, hvor der kommer flere ældre.
- Knap tre milliarder afsættes til øvrigt anlæg. De skal bruges på eksempelvis renovering og modernisering af hospitaler.
- I alt er anlægsrammen på 6,95 milliarder kroner, hvilket er den laveste ramme siden 2013. I rammen er blandt også 50 millioner kroner til cybersikkerhed.
- Regionerne kompenseres med 3,5 milliarder til at dække udgifter, der er kommet i forbindelse med håndteringen af coronasituationen, så pengene ikke tages fra velfærd.
- 40 millioner kroner prioriteres til opstartsarbejdet i de nye sundhedsklynger.
- Parterne er enige om, at der skal afsøges muligheder for en ny teknologifond, der er foreslået af Dansk Industri og Danske Regioner. Den skal potentielt løfte den teknologiske udvikling og digitalisering i sundhedsvæsenet.
- Regionerne skal i 2023 nedbringe udgifter til konsulenter med 50 millioner kroner.
- Der bliver givet et løft på grund af blandt andet et stigende antal ældre. Det er et nødvendigt løft, men det dækker kun over en udfordring, som vi er tvunget til at løse - og hvor vi tilmed i Region Nordjylland er særligt udfordret i forhold til det øvrige Danmark.
Han nævner lange ventelister, mangelfuld rekruttering, nedslidte hospitalsbygninger og et stigende behov for investeringer i fremtidens sundhedsvæsen, som de store udfordringer, der lige nu står i kø.
Danske Regioner betegner også aftalen som en ”meget stram aftale uden grund til hurraråb".
Mindre til byggeri
Der er ifølge Finansministeriet i alt 6,95 milliarder kroner til nye anlægsudgifter i den nye aftale, men fra Danske Regioner lyder det, at der kun er afsat tre milliarder kroner til at renovere og modernisere de gamle hospitaler, fordi de resterende millarder er penge, som allerede var afsat til supersygehuse.
- Anlægsrammen i årets aftale er lavere end tidligere år. Det skyldes blandt andet krigen i Ukraine, høj inflation og dyre byggematerialer, siger Mads Duedahl.
- Det gør det til en enormt svær prioriteringsopgave, når vi i Region Nordjylland gerne vil have opdateret eller udskiftet slidte bygninger i de kommende år, fortsætter han.
Region Nordjylland kan dog godt gennemføre byggeriet til Psykiatrien i Aalborg Øst som planlagt.
Kollektiv trafik får udfordringer
Udover det skaber aftalen også bekymringer hos Mads Duedahl for den regionale kollektive trafik i region Nordjylland.
- Vi bliver med aftalen kun kompenseret for manglende billetindtægter grundet corona for årets to første måneder. Læg dertil stigende brændstofpriser i hatten, og vi får en rigtig giftig cocktail for den offentlige trafik i Nordjylland i fremtiden, siger han.
Med den netop indgåede økonomiaftale er der ifølge regionsrådsformanden udsigt til nogle svære budgetforhandlinger i Region Nordjylland, hvor Regionsrådet i løbet af september skal have lagt budgettet for 2023.
