Omstridt Aalborg-forbud omstødt
Foto: Jesper Lange
Ejere af hunde omfattet af hundeloven kan igen gå tur med deres frygtede kæledyr i Aalborgs Hundeskove.
I februar 2011 forbød Aalborg Kommune at ejere af hunde omfattet af den omstridte hundelov, der blev vedtaget cirka et år tidligere, ikke måtte have deres kæledyr med i kommunens hundeskove.
Den beslutningen er nu blevet omstødt af Natur- og Miljøklagenævnet efter mere end tre års sagsbehandling.
- Det er dejligt at kunne få lov til at socialisere sin hund og sen hende være glad og lege med andre hund uden at føle sig kriminel, siger Charlotte Kristoffersen, der tirsdag have sin amstaffhund Malou med i skoven.
I indstillingen fra 2011 begrunder kommunen forbuddet med "erfaringer, hvor det at de bærer forsvarligt lukket mundkurv ikke forhindrer dem i at angribe, andre hunde og mennesker." Uden dog at udspecificere det nærmere.
Og den går ikke, har Natur- og Miljøklagenævnet nu afgjort. Sagen endte på deres bord for et år siden. Indtil da havde Folketingets ombudsmand på opfordring af foreningen Fair Dog undersøgt, hvad der var op og ned i sagen og om Aalborg Kommunes grunde til at forbyde hundene i de kommunale skove, var sagligt. Og det er det altså ikke.
- Nu er der nogle rigtig dygtige jurister og kloge folk, der har kigget på det, og det synes jeg da, man skal reagere på, frem for at går og ærgre sig. Det er livet for kort til, siger stadsgartner i Aalborg Kommune Kirsten Lund Andersen.
I hundeloven står der, at de såkaldte overgangshunde (se faktaboks) skal føres i snor på offentlige arealer, undtaget steder hvor ejeren har givet tilladelse til andet. Og det er netop tilfældet i hundeskove, hvor hunde kan løbe frit. Og det gælder altså alle hunde.
Her er de forbudte hunde
1) Pitbull terrier.
2) Tosa inu.
3) Amerikansk staffordshire terrier.
4) Fila brasileiro.
5) Dogo argentino.
6) Amerikansk bulldog.
7) Boerboel.
8) Kangal.
9) Centralasiatisk ovtcharka.
10) Kaukasisk ovtcharka.
11) Sydrussisk ovtcharka.
12) Tornjak.
13) Sarplaninac.
Ejere af hunde af racerne herover (1 og 2 undtaget), som ejede disse hunde inden 17. marts 2010 fik lov at beholde deres hunde, men blev pålagt at føre hundene i snor og med mundkurv på offentlige områder.
Kilde: retsinformation.dk