To personer anholdt for knivrøveri i Vejgaard

Nordjyllands Politi har anholdt to personer, som de mistænker for at stå bag et knivrøveri i Vejgaard torsdag aften.

Supermarkedet Aktiv Super i Vejgaard blev torsdag aften røvet af en maskeret røver, der truede en ekspedient med en kniv.

Manden slap afsted med et mindre pengebeløb og undløb stedet af Doravej.

Efterfølgende anholdt Nordjyllands Politi ikke blot en men to personer som matchede beskrivelsen af røveren, og de har efterfølgende begge overnattet i detentionen.

- Så må vi se om vi kan løfte bevisbyrden i dag, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland