Pilgrimme på vej gennem Nordjylland

En gruppe kristne pilgrimsvandrere er lige nu i gang med en nordisk udgave af den berømte spanske pilgrimsrute Caminoen. Turen går fra Hamborg i Tyskland til Trondheim i Norge.

I dag gik turen for de 12 pilgrimsvandrere fra Viborg til Hammer kirke ved Vodskov. Undervejs besøger de kirker og andre åndelige steder.

-Man gør det jo for at søge naturen og for at søge det åndelige, siger naturvejleder Tommy Jensen til TV2/NORD.

Det er 4 præster fra Norge, Danmark og Tyskland der har fået ideen til den 1.350 kilometer lange pilgrimstur.

Kun en af de 12 deltagere, Christel Willers fra Hamborg, agter at gå alle kilometerne. Men hun er også i træning. Tidligere har hun vandret gennem Tyskland og Schweiz i to år - alene.

- Efter den tid alene, prøver jeg nu gruppen fordi det mere handler om at give og tage. Hvordan fungerer jeg i en gruppe? Det er anderledes. Og det vil jeg gerne lære for at komme tættere på mig selv, siger Christel Willers til TV2/NORD.

I morgen forsætter pilgrimmene fra Hammer kirke til Dronninglund Slotskirke. Turen slutter efter planen i den gamle norske pilgrimskirke Nidarosdomen i Trondheim den 28. juli.