Pirates sejrede stort i sæsonpremiere
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Genoplivede Rungsted Ishockey fik lynhurtigt slukket drømmen om sejr da Aalborg var på visit fredag aften.
Rungsted har ikke været en del af Isligaen de seneste tre sæsoner, så fans og spillere havde nok håbet på en lidt bedre sæsonpremiere end den Aalborg Pirates bød dem.
For der var ikke en gang spillet fire minutter af første periode før Aalborg var foran med to. Og først efter 44 minutters spilletid kom Rungsted selv på tavlen. Men det var også den eneste gang. Kampen endte 5-1 i Aalborgs favør.
I Frederikshavn var der tale om en gentagelse af sidste års DM-finale, og det opgør kom de danske mestre fra Sønderjyske bedst ud af med en 4-1-sejr.
Sønderjyske vandt alle tre perioder med et enkelt mål, så Frederikshavn fik ikke revanche for sidste års DM-finalenederlag.
I første periode scorede Henrik Nielsen til 1-0, og i anden halvleg var det amerikaneren Cory Quirk, som fordoblede føringen.
Sønderjyske kom også foran 4-0 efter scoringer af Jason Walters og Thomas Spelling, inden Morten Smedegaard fik reduceret en enkelt gang for Frederikshavn.