LIGE NU:

Pressede høge tager til Odense

Frederikshavn White Hawks har ryggen mod muren inden det tredje opgør i kvartfinaleserien.

2-0 står der i Odense Bulldogs' favør inden de tirsdag tager imod Frederikshavn White Hawks i den tredje kamp i hockeyligaens kvartfinaleserie.

Det seneste opgør lørdag blev afgjort efter to fynske scorigner i de sidste minutter.

Høgene havde ellers også deres chancer i det tætte opgør, men effektiviteten manglede en smule, og frederikshavnerne skal gerne have en sejr i Odense, hvis spændingen i kvartfinaleserien skal bevares.

Cheftræner Henrik Christiansen har samme trup til rådighed som i lørdagens opgør i Scanel Hockey Arena.