Indtagelse af snus kan have flere negative effekter i hjernen. Det gælder især for de unge.
Flere unge er begyndt at indtage snus i Aalborg Kommune. Seneste undersøgelse fra Aalborg Kommune viser, at 23 procent af de adspurgte elever på kommunens ungdomsuddannelser har prøvet at bruge snus eller tyggetobak.
Sammenlignet med sidste år lå tallet på 21 procent.
Og selvom mange unge finder de små nikotinposer stimulerende, er de altså forbundet med flere sundhedsmæssige risici i hjernen ved længere brug. Og det er netop hos unge mennesker, at risikoen for afhængighed og misbrug er størst.
- Når hjernen er ung og uudviklet, vil den rette sig meget ind efter, hvordan man oplever stimulanser. Vi er notorisk bedre til at lære nye ting, når vi er unge. Hvis man får et vedvarende nikotinmisbrug, kan man få stimuleret områder i hjernen i alt for kraftig grad, fortæller professor i neurobiologi på Aalborg Universitet Torben Moos og fortsætter:
- Vi forstærker bestemte nervebaner i endnu højere grad under indlæring. Ved at stimulere nogle og understimulere andre på grund af misbrug kan vi få et forkert udviklet baneforløb.
Risiko for angst og kræft
Og når først afhængigheden er sat ind, har man større risiko for at udvikle psykiske og sundhedsmæssige problemer.
- Der er desværre også erfaring med, at det kan skade generelt i kroppen. Nogle rigtig grimme ting som påvirkning af spiserør og bugspytkirtlen, hvor man desværre kan se cancertilfælde, fortæller Torben Moos.
Udover forøget risiko for kræft er der også forøget risiko for blandt andet angst, depression og søvnbesvær. Og selvom man skulle lykkes med at stoppe misbruget, er man desværre ikke fri for konsekvenserne.
- Der kan komme permanente forandringer, som man ikke kan redde, selv hvis man ophører med at være misbruger, fortæller professoren og tilføjer, at det varierer fra person til person, hvor modtagelig man er overfor nikotin, og derfor kan udvikle abstinenser.
