Seneste nyt

fra Nordjylland

Regnfuld og blæsende dag i Nordjylland

Selvom solen onsdag kiggede forbi Nordjylland, så vil den nok ikke være at finde torsdag. 

Der er nemlig regn og blæst op til en hård kuling i vindstødene på menuen for Nordjyderne. Det fortæller Jacob Mouritzen fra TV2 Vejret. 

Det er ifølge vejrværten en front, der løber på langs af sig selv, hvilket betyder, at den er langsom om at forlade Nordjylland og drive mod øst.

- Derfor vil den her front give en del regn i løbet af dagen, måske op til mellem 10-15 millimeter  nogle steder, forklarer Jacob Mouritzen.

Temperaturerne kommer til at ligge på mellem fem og seks grader, men kommer til at føles køligere netop på grund af vinden.