Sådan undgår du sne og trafik-kaos

NT og Vejdirektoratet kommer med fælles opfordring til nordjyderne.

Hvis man vågner op i Nordjylland onsdag morgen, så er der sandsynlighed for sne og glatte veje. 

Derfor kommer både Vejdirektoratet og NT med flere opfordringer til nordjyderne, så de kan komme godt og sikkert gennem morgentrafikken og på arbejde. 

Sneplove er klar

Hos Vejdirektoratet har man forberedt sig på sneen, så man onsdag er klar til at tage imod de hvide veje.  

- Vi har forberedt os ved at sætte beredskabet i gang til vores sneplove. Samtidig har vi saltet forud, og endeligt følger vi jo med i vejrudsigten og arbejder efter de forhold, fortæller Carina Meldgaard Frandsen, der er teamleder ved Vejdirektoratets driftscentral.

Opfordrer folk 

Hos Vejdirektoratet opfordrer man også til, at folk skal orientere sig onsdag. 

- Vi opfordrer altid til, at man skal orientere sig om forholdene og trafikken, og det kan man blandt andet på Vejdirektoratets trafikkort, fortæller Carina Meldgaard Frandsen. 

Hos Nordjyllands Trafikselskab har man også været ude med en opfordring til de rejsende med offentlig transport. 

- Vi opfordrer til, at du holder øje med vores Trafikinfo, før du tager afsted. Her finder du information om forsinkelser eller andre ændringer på din rute. Vi sørger også løbende for at opdatere her på Facebook, lyder det i et opslag på NT's Facebook-side. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland