1 af 17

SE BILLEDERNE: Flere tyvekoster søger ejermand

Tidligere i dag lykkedes det at finde ejermanden til nogle smykker, der stammer fra et tyveri. Disse tyvekoster søger stadig deres ejermand, meddeler politiet.

Under en efterforskning af organiseret indbrudskriminalitet foretog politiets Task Force Vest den 14. marts 2016 ransagning på flere adresser i Aalborg.

I forbindelse med disse ransagninger fandt politiet flere tyvekoster. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor de præcist er stjålet fra – selvom politiets efterforskere forventer, at de fleste af tyvekosterne stammer fra Nordjylland.

Tdiligere i dag blev ejermanden til nogle smykker fundet, men politiet efterlyser stadig ejerne til både sølvtøj, malerier og lamper.

Hvis man genkender nogle af disse genstande, kan man sende en mail til njyl-tfv@politi.dk eller ringe på 7258 9881.