Selvhjulpne diabetespatienter
Et forskningsprojekt på Aalborg Universitet viser, at diabetespatienter ved hjælp af et computerprogram kan få mere indflydelse på og indsigt i deres sygdomsforløb. Det motiverer patienterne til at analysere deres insulinbehov, ændre deres livsstil og der
Problemet for mange diabetespatienter er, at det er besværligt og krævende at administrere, hvor meget insulin man skal have og hvornår i forhold til, hvad man ellers har indtaget i løbet af dagen. Derfor vælger mange diabetikere at leve på samme måde hver dag, hvilket går ud over livskvaliteten.
Egil Boisen, der forsker i samspillet mellem mennesker og teknologi (Human-Computer Interaction), har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling, der omhandler et forsøg på Sygehus Vendsyssel, hvor en række patienter har fået stillet et computersystem til rådighed til at støtte dem i at agere korrekt i forhold til deres diabetes 1.
- Vi kan se, at det hjælper patienterne til at danne et billede af deres sygdom og dens forløb, hvilket påvirker deres syn på diabetes i en positiv retning. De bruger systemet som en slags spejl eller et vindue ind i kroppen og hjælper dem derfor med at forstå, hvordan sygdommen og behandlingen påvirker dem. Det er meget motiverende for patienterne, at de nu føler sig kvalificeret til at have mere at skulle have sagt omkring behandlingen og forebyggelsen af deres diabetes, siger Egil Boisen i en pressemeddelelse.