Sensation: Verdens første kaimanunge født i fangenskab

SE VIDEOEN: For første gang nogensinde er en sort kaiman krokodille født i fangenskab - i Aalborg.

Verdenssensation i Aalborg Zoo. For første gang nogensinde er der udklækket æg fra den sorte Kaiman krokodille i fangenskab.

- Det er helt vildt, lyder det fra Jesper Lauritzen, der er dyrepasser i Aalborg Zoo og en af to dyrepassere, der gennem de seneste tre år har ventet tålmodigt på dagen i dag.

Jesper Lauritzen og kollegaen Søren Lassen har omhyggeligt passet og plejet det krokodillepar, der natten til tirsdag blev forældre til det første kuld af krokodille unger af arten sort Kaiman - udklækket i fangenskab.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke helt, hvad det er, vi har gjort, men det har virket, og vi er vildt glade, siger Søren Lassen.

Det er blevet til 23 krokodille unger, som indtil videre ligger i rugekasser, og først om fem uger vil komme over i tropelandskabet, hvor Aalborg Zoos gæster vil kunne se de små diller.

Men ungerne kommer ikke til at gå sammen med forældre. Der vil nemlig være stor risiko for, at forældrene vil æde dem.

Den sorte Kaiman krokodille stammer fra Sydamerika og er et truet krybdyr.

Det anslås , at der er omkring 2000 sorte Kaiman krokodiller tilbage i verden, og nu altså 23 af slagsen rigere her i Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland