Solouheld gav kun småknubs

En 43-årig mand fik kun et par enkelte skrammer, da han forulykkede i et solouheld på Hadsund Landevej mandag morgen. Det oplyser Nordjyllands Politi i Hobro til TV2/NORD

Manden mistede kontrollen med sin bil og røg i grøften, hvor bilen skred et stykke længere inden den standsede. Manden sad efter ulykken fastklemt i bilen, som efterfølgende gik i brand.

En lastbilchauffør, der kom forbi, fik dog hurtigt ilden slukket. Redningsfolk var også hurtigt på stedet og den fastklemte mand blev befriet fra sin bil, og han er nu på Aalborg Sygehus.


Seneste nyt

fra Nordjylland