Stadig ingen afklaring på gasmystik

Det er ikke lykkedes at finde en forklaring på den mystiske gaslugt, der har ramt store dele af Nordjylland.

Både fredag og lørdag er det væltet ind med meldinger om stærk gaslugt i flere nordjyske byer særligt omkring Jammerbugten. Men selvom flere myndigheder har forsøgt at finde frem til en forklaring, der det stadig uvist, hvor lugten stammer fra.

- Jeg er desværre ikke kommet det nærmere, det er mig en gåde, hvordan det kan ske, siger vagthavende ved beredskabet i Jammerbugt Kommune Claus Hermansen.

Naturgasselskabet HMN, der blandt andet dækker Nordjylland, var fredag ude at foretage målinger flere steder i regionen, men ingen steder oplevede de problemer med deres systemer.

Fredag var der meldinger om den stærke gaslugt helt fra Herning, men på trods af indsatsen for at finde årsagen, forbliver mysteriet uløst i denne omgang.


Seneste nyt

fra Nordjylland