Stadiondrab tæt på afgørelse

Statsadvokaten har nu modtaget sagen, hvor en 15-årig dreng er sigtet for at have tævet en 48-årig musiklærer til døde nær stadion i Aalborg i oktober.

Nordjyllands Politi har netop sendt en indstilling til statsadvokaten om hvilken tiltale, der skal rejses mod drengen, men politifuldmægtig Mette Høg vil ikke røbe indholdet af indstillingen.

Sagen vakte stor opmærksomhed af flere grunde. Blandt andet blev der med mobiltelefon taget fotos af offeret, Henrik Bjerremand Kristensen, der blev overfaldet, da han var på vej hjem efter en tur i byen.

I øvrigt skal der være retsmøde i sagen den 25. februar.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland