Tip til julebordet: Lav bordkort af brunkager!

Hver søndag i advent kan du få nye ideer til spændende julekreationer.

Se programmet "Jul med drillenissen" nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.

"Først skal træet vises, siden skal det spises."

Sådan lyder starten på en af de mest kendte danske julesange. Men hvad nu, hvis det er bordet, det gælder? 

I denne udgave af "Jul med drillenissen" får du en guide til, hvordan du kan lave spiselige bordkort af brunkager - så julebordet kan blive ekstra festligt i år.

Og det kan samtidig være en hyggelig aktivitet sammen med børnene at lave dem, siger Tina Hare Andersen, der har krea-virksomheden A Dash of Magic sammen med Natasja Jacqueline Winther Andreasen i Gistrup.

- Det tager ikke mere end ti minutter, lover hun.

Sådan gør du

Step 1

Foto: TV2 Nord

Det skal du bruge:

  • Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, så køb nogle færdiglavede brunkager til bordkortene.

  • Til glasuren kan du enten vælge at lave den selv med æggehvider og flormelis, eller købe færdiglavet pynteglasur i et velasorteret supermarked.

  • Spiselig tusch kan fåes i de fleste hobbyforretninger, såsom Panduro.

Step 2

Foto: TV2 Nord

Start med at lave en kant hele vejen rundt på brunkagen, som glasuren skal holde sig indenfor. Den behøver ikke være snorlige.

Step 3

Foto: TV2 Nord

Fyld derefter glasur på hele brunkagen indenfor glasurkanten, du har lavet.

Step 4

Foto: TV2 Nord

Når du har fyldt glasuren på, så "klap" kagen let mod bordet, så den sætter sig i et ensartet lag.

Step 5

Foto: TV2 Nord

Når glasuren er helt tør, kan du tage den spiselige tusch og skrive navne på kagerne og eventuelt dekorere lidt i kanten ved at tegne en grangren, eller hvad du lige føler for.

Step 6

Foto: TV2 Nord

Tadaa! Sådan ser det færdige bordkort ud.


Se programmet "Jul med drillenissen" herunder eller på TV 2 PLAY.

Pynt på brunkager - Jul med drillenissen (S1:E2)

Seneste nyt

fra Nordjylland