Torben Keller mod Terry Carruthers

Torben Keller skal møde Terry Carruthers til Nordisk Fight Night i Frederikshavn den 13 april.

Den 26.årige dansker lukkede 2012 ned med stil, da han i første runde slog Gary Boulden ud med en knock out.

- Det var en stor sejr for mig. Jeg var lige flyttet tilbage til Danmark og det var meget vigtigt for mig at levere varen. Min træning med Jens Heuckendorff virkede som planlagt. Nu er jeg klar til at vinde mod Carruthers, siger han.

Og en hjemmebane er heller ikke uden betydning.

- Jeg har forberedt mig på ham. Og jeg ser frem til at kæmpe i Arena Nord igen. Den støtte man får i Frederikshavn har altid været fantastisk, siger Torben Keller.


Seneste nyt

fra Nordjylland