Tre mistænkte fremstilles i dag

Nordjyllands Politi har anholdt tre mænd for overfaldet på en 32-årig mand i går eftermiddags i på Brønderslev Station. De fremstilles i grundlovsforhør i dag klokken 11.

Kort efter overfaldet anholdte politiet tre personer i sagen. De blev dog løsladt igen, da de ikke var mistænkte. Men tre nye blev sent i aftes anholdt, og det er altså disse tre, der stilles for en dommer i dag.

Offerets tilstand var i går aftes kritisk, men her til morgen er han meldt uden for livsfare. Manden har afgivet vidneforklaring til politiet.

Det lader dog ikke til, at sagen vil slutte efter forhøret i dag.

- Vi står med en ret stor efterforskning, og mere kan jeg sådan set ikke sige nu, siger vicepolitikommissær Carsten Corfitzen til tv2nord.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland